Kirker

Alle kirkerne i området, undtaget Svinø kirke, blev grundlagt under det store kirkebyggeri i Danmark (specielt mellem 1150-1300), bla. Bårse og Sværdborg og omkring dem voksede landsbyerne. Sværdborg kirke blev i kalkmalerier 1425-50 forsynet med de kendte kalkmalerier. Bårse nævnes første gang i 1295 og i 1297 blandt det gods, der tilhørte Skt. Agnete kloster i Roskilde. Af levn fra denne periode kan også nævnes Bårssestenen, der blev fundet i 1822 blandt Bårses gaders brosten, som skulle stamme fra en “Valdemarsvej”, dvs. en gammel vejstrækning i nærheden. Stenen er dateret til 1050-1536 og befinder sig på Nationalmuseet.

Udby kirke:

Udby sogn kører nu et samarbejde med Ørslev sogn. De har Jesper Blomgren som fælles præst. Udby kirke er rammen om en række koncerter og andre fællesarrangementer, blandt andet også i forbindelse med Grundtvigs mindestue, men se nærmere på www.oerslevkirke.dk/kirkerne/udby-kirke/

Udby kirke er en typisk landsbykirke fra ca. 1150, hvor skib og kor er i romansk stil, mens våbenhus og det kraftige tårn er kommet til senere. I kirken er der nyrestaurerede kalkmalerier og inventaret er overvejende fra middelalderen/gotisk. Kirken ligger højt, smukt omgivet af store træer. Interessen for kirken samler sig dog primært om den smukke, hvide præstegården, der er kendt som Grundtvigs fødested. Grundtvig (1783-1872) har også virket som kapellan under sin fars virke i kirken. Opvæksten i Udby Præstegård og området i det hele taget havde stor betydning for Grundtvig, og minderne fra haven og fra kirken blev et stærkt islæt i hans digtning. Da han kom tilbage til Udby i 1811, skrev han det store digt ”Udby Have”, der ser tilbage på barndommens store inspirationskilde: Have! du som vidt dig breder/ Rundt om gamle Præstegaard,/ Venligen du mig hjemleder/ I de skønne Barneaar./ Dette Vildnis, disse Gange/ Bleve tidlig mig for trange./ Da jeg var en lille Dreng,/ Da end maatte for mit Øie/ Dine Gærder tykkes høie,/ Laa jeg i din grønne Eng,/ Saae til Himlen, grunded paa,/ Hvordan Gud dog kunde gaa/ Oppe paa de tynde Skyer. Se information om mindestuen andetsteds her på siden eller gå ind på www.grundtvig.dk

Bårse-Beldringe sogn:

Sognepræsten i Bårse og Beldringe sogn hedder Lars Foged. Der holdes skiftevis gudstjeneste i Bårse- og Beldringe kirke. I kirkeregi holdes der hvert år mange arrangementer bl.a. sommerfest, fællesspisninger og børnegudstjenester. Se kirkernes og Menighedsrådets hjemmeside: http://www.baarse-beldringekirker.dk/

Beldringe kirke:

Beldringe kirke ligger i dag ret ensomt. Smukt, med vid udsigt, men med en lidt fortumlet historie, da den i flere perioder har været ejer af Beldringe gods. Kirken har også været ejet af Antoinitterklostret i Præstø, før den i 1972 blev almindelig sognekirke.

Kirkens kor og skib er opført i romansk byggestil (1050-1250), formegentlig sidst i perioden af den daværende godsejer på Beldringe hovedgård. I gotikken (1250-1550) blev kirken kraftig ombygget. Omkring 1400 fik bygningen indlagt et hvælv med ripper, der hviler på tynde hjørnesøjler med menneskehoveder.Kirken fik også forlænget koret mod øst, et kapel mod nord og et sakresti blev tilføjet i munkesten og kridtkvadre, samt et våbenhus og et tårn. I årene 1891-98 gennemgik kirken en omfattende restaurering. Prædikestolen er fra ca. 1601, og døbefonten fra først i 1700-tallet, mens dåbsfaddet er ældre og givet til kirken i 1617. Det øvrige inventaret er ikke gammelt, for efter Raben-Levetzau-familiens køb af gods og kirke i 1774,  har de i høj grad sat deres præg på kirkens indre. Her kan nævnes Kirstin Lauritsdatters epitafiumet, der oprindeligt ikke har tilhørt kirken, men blev af Raben-Levetzau købt på en auktion og givet til kirken omkring 1970. Det er af kunstnerisk meget høj kvalitet og stammer fra midten af 1600-tallet,kirken her har i flere omgange fået det restaureret. Kalkmalerierne er ikke gamle og bla. er motiverne våben tilhørende Rabenfamiliens våben. Der er fundet spor af kalkmalerier fra ca. 1250 under de omfattende restaureringer i 1890erne. Antependiummet er forholdsvist nyt og udført af den lokale kunstner Vibeke Gregers i 1995. Klokkerne er hhv. fra 1603 og 1822.

Bårse kirke:

Som de fleste andre kirker bygget under det store kirkebyggeri, bestod Bårse kirke kun af skib og kor. Skibet er fra første halvdel af 1300-tallet bygget i tegl, mens det oprindelige kor i anden halvdel af 1400-tallet blev erstattet af det nuværende langhuskor, men den brede korbue fra det oprindelige kor er bevaret. Under denne ombygning fik kirken også sit krydshvælv.. I sengotikken (1400-1550) blev våbenhus og tårn opført. Prædikestolen er fra 1604. Den romanske (1050-1250) døbefonten er af granit og hugget af Bonde Friser. Der er indhugget 16 runetegn, der tilsammen danner det såkaldte Gyldental, der bruges i den kirkelig kalender. Motiverne på døbefonten daterer den til midten af 1200-tallet, og fonten er muligvis fra den nu nedlagte Risby kirke (som har lagt sten til Beldringe gods). Skriften med latinske bogstaver henviser til døbefonten  i Lundby. Kun 9 granitfonte i Danmark har runer ristet i dem.

Lundby og Sværdborg sogn/4750-kirkerne:

Præst for begge kirker hedder Louise Grandjean Coster, og der holdes skiftevis gudstjenester i de to kirker. Vil man vide mere om de mange fine arrangementer, der er i de to kirker, kan man lede på http://www.4750kirkerne.dk/

Lundby kirke

Lundby kirke er også oprindeligt kun opført med kor og skib, og de er opført i romansk tid (1050-1250) af kampesten og tilhugget granit. Syddøren er stadig i brug, mens norddøren er tilmuret, men kan spores i murværket. Tårn, våbenhus og sakresti er opført i sengotisk tid (1400-1550), hvor korbuen også blev ændret , og kirken fik sit hvælv. Siden har der været større og mindre istandsættelser i 1712 og 1840-41. Prædikestolen er fra 1606, og altertavlen oprindeligt fra Beldringe fra 1733 med senere maleri. Endvidere en degnestol fra o. 1525. Også i Lundby er der en romansk (1050-1250) signeret af Bondo Fris (se Bårse kirke).

Sværdborg kirke

Sværdborg kirkes skib og kor er opført i romansk tid (1050-1250) i kampesten, skåret granit og kridt kvadre omkring muråbningerne. En tilmuret syddør kan spores i murværket. Kor og Ksib blev forlænget mod øst og vest i overgangen mellem romansk tid og gotik (1250-1300). I sengotikken (1400-1550) opførtes tårn, sakresti og nordkapellet med de to særskilte gavle. Altertavle og prædikestol er fra ca. 1601, men figurerne på prædikestolen er først tilføjet i 1665, og altertavlens figurer i 1869. Døbefonten af sandsten er fra 1625.

Ved udbygningen af krydshvælvet i kirkens kor og skib i 1425-50 fik kirken også sine berømte kalkmalerier, der blev afdækket igen i 1869 efter den lutheranske kirkes ”censur”. Motiverne er mere imponerende end udførelsen. I korhvælvet ses Kristus siddende på en regnbue med fødderne på jordkloden, mens der fra hans mund udspringer lilje og sværd, og kan tolkes som et dommedagsprofetisk motiv, men regnbuen og jordkloden er ikke normalt motiver, man ser i den forbindelse, hvor det mere er himmel og helvede, der plejer at figurere. I korets sydkappe er Kongernes tilbedelse, i vestkappen Flugten til Ægypten og Barnemordet, og i nordkappen ses Bebudelse, Besøgelse og Fremstillingen i templet. I skibets 1.fag ses scener fra Passionen. I østkappen ses Indtoget i Jerusalem, Gethsemane og Nadveren. I sydkappen ses Jesus for ypperstepræsten, Tilfangetagelsen og Jesus for Herodes. I vestkappen ses Tornekroningen, Piskningen og Korsbæringen. I nordkappen ses Korsfæstelsen, Opstandelsen og Nedfarten til dødsriget. På gjordbuen mellem skibets 1.fag og skibets 2.fag ses en løve og en drage. I skibets 2.fag ses Tegn på Dommedags komme. I Sverige kan man se tre udmalinger af disse dommedagstegn bl.a. i Färlöv kirke, alle tre svenske udmalinger dateres til slutningen af 1400-tallet og har formodentlig sammenhæng med en bog med bloktryk fra 1472 hvori femten tegn, der profiterer dommedag, fremstilles. I Sværdborg er det ikke alle femten tegn, der figurerer. I østkappen er det havet og havdyrene, der rejser sig, i sydkappen ses f.eks. at jorden opsluger mennesket.  I vestkappen regner det med blod, grave åbnes og stjerner falder med fra himlen. I nordkappen brænder vandet, træerne sveder blod og ild fortærer himmel og jord. I sviklerne ses Dommedagsfremstillingen, samt to uforklarlige scener, i vestkappens sydsvikkel ses to mænd drive en ko med en stok, i sydkappens vestsvikkel ses en bryllupscene.

Køng og  Svinø sogne:

Først i 2010 blev Svinø oprettet som et selvstændigt sogn, og kirkerne har stadig fælles præst, provst Mette Magnussen, og de deler også hjemmeside. De kører både egne og fælles arrangementer, og det kan man læse om på   www.koeng-svinoe-sogn.dk/

Køng Kirke:

De ældste dele (kor og skib) af Køng Kirke blev bygget i gotisk stil sidste halvdel af 1200-tallet, mens sakresti, våbenhus og tårnet kom på lidt senere. Efter Niels Rybergs overtagelse af kirken i forbindelse med sit køb af Øbjerggård, gennemgik kirken imidlertid en gennemgribende ombygning i løbet af 1790erne.  Det gamle sakristi og våbenhus blev revet ned, og også tårnet blev næsten helt brudt ned. I stedet fik kirken et firkantet tårn, som for oven har en altan med smedejernsrækværk med en lille, obserservatorielignende bygning indenfor. Kirken blev desuden dobbelt så stor, idet den blev udbygget med to korsfløje. I forbindelse med ombygningen gik tidligere tiders kalkmalerier tabt. Af inventar kan døbefonten dateres tilbage til 1200-tallet, men det meste stammer fra Rybergs tid. I dag står Køng kirke stort set som på Rybergs tid, og ligger som et pejlemærke i det flade moselandskab, hvor tårnets to klokker kan høres vidt omkring. Kirken fremstår meget speciel, og kun Dreslette Kirke på Fyn ligner den. Det skyldes, at også denne kirke var ejet af Niels Ryberg, som ombyggede den i 1780’erne. Kirkens imponerende orgel har også et lille klokkespil.

Svinø Kirke:

Da mændene var svære at få med hjem fra efter kirke om søndagen, når turen gik forbi Køng Kro, startede kvinderne i Svinø en indsamling til egen kirke. Lokalbefolkningen på kun 250 beboere fik indsamlet imponerende 10.000 kr., næsten halvdelen af det beløb, som det i 1900 kostede at opføre kirken. Den er bygget efter middelalderligt forbillede på en grund skænket af Gavnø Gods, der også har givet dåbsfadet. I øvrigt er inventaret i høj grad kommet til kirken skænket af lokale kræfter, bla. også det meget personlige hæklede Fadervor, som pryder kirken ved siden af koret. Ellers er kirken mest kendt for Mindelunden for faldne allierede flyvere fra 2. verdenskrig. I alt 62 britiske flyvere er begravet på kirkegården, som blev valgt som kirkegård til ”nedstyrtede fjendtlige flyvere” i kraft af sin beliggenhed tæt på Flyvestation Avnø, der jo var på tyskernes hænder i krigsårene. De 46 amerikanere, der blev begravet her, blev senere ført hjem. Hvert år d. 4. maj om aftenen bliver der afholdt mindegudstjeneste med efterfølgende overflyvning ved Mindelunden. Mindehøjtideligheden er en af landets største 4. maj-arrangementer, undertiden med deltagelse af ambassadørerne fra de allierede lande.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.