Den tidlige historie

Naturen og især adgangen til vand har altid gjort Landet mellem fjordene attraktivt at bo i. Der er fundet mange oldtidsminder over hele området, og fra Køng Mose, Sværdborg Mose, Barmosen og Lundby Mose kendes talrige fund fra Maglemose-kulturen (jægerstenalder).

I området er der også fundet flere jættestuer, bla. Østerhøj. Da den blev bygget for omkring 5.200 år siden, lå Østerhøj tæt ved vandet i Svinø Nor. Jættestuerne menes at have fungeret som både fællesgrave og kultiske mødesteder, hvor bondestenalderens mennesker dyrkede deres døde. Hvis man kravler gennem den fire meter lange indgangstunnel, kommer man ind i det store mørke gravkammer. Lidt længere mod vest ligger Måneshøj Jættestue, som er ca. 5.000 år gammel.

Stednavne kan bruges til at se, hvor langt tilbage, folk har et tilhørsforhold til et område. Køng er afledt af ordet kwi- og –ing betegner et kvægfolk. Ved Vængesbjergård sydøst for Køng er der fundet en boplads fra ældre jernalder, og nordvest for Øbjerggård er der undersøgt grave fra jernalderen.

I Udby har man fundet grave fra yngre romersk jernalder. Flere var fyrstegrave med romerske importgenstande, som beviser, at området har været rigt på trafik og handel, og samtidig har der været et rigt bondesamfund.

Ved Broskov(vejen) på vej mod Næstved fra Bårse findes en meget velbevaret oldtidsvej også fra yngre romersk jernalder. Vejen fører over Hulebækken, og vejbanen dannes af omhyggeligt sammenpassede, flade sten og er kantet med større sten. Risbyvejene blev gravet frem i 1973-76. Det er rester af veje, der har ført over Risby Ådal. Inden for 200 m blev der her fundet spor af ca. 30 grenveje fra perioden yngre stenalder til slutningen af germansk jernalder samt fem stenveje, en ca. 70 m lang træbro fra 900-t. og en svellevej, der alle stammer fra vikingetiden, så Bårseafkørslen ved E47 har været et trafikalt knudepunkt længe!

”Med råde-Kong Valdemar han lover dem både” lyder omkvædet fra den gamle folkevise ”Valdemar og Tove”, og selvom mange romantiske digtere har fået denne vise knyttet til Valdemar Atterdag og dermed Gurre slot i Nordsjælland, så påviste Svend Grundtvig (NFS. Grundtvigs søn) i 1858, at sagnet knytter sig til Valdemar d. Store (1131-1182), som jo var bosiddende på Vordingborg slot. Resterne af et fundament fundet ved Ny Øbjerggård, kaldet ”Lille Gurre” (Gurre betyder sumpet, så det har været et meget almindeligt navn for bebyggelse i moseområder) har forstærket mange i den overbevisning, at det over 850 år gamle trekantsdrama (mellem Kong Valdemar, hans elskerinde Tove og hans dronning Sofia) kunne have tilknytning til området, idet den historisk underskønne Tove og kongens elskovsrede skulle have ligget her. Der er dog ingen samtidige kilder, der påviser, at kongen skulle have en elskerinde, der hed Tove, ej heller en anden, som boede lige der, og flere litterater kigger nu på udenlandske kilder for at forklare visens oprindelse. Men en smuk historie er det, også for dette område.

I middelalderen begyndte landet at organisere sig dels omkring kirkerne, dels omkring godserne. Læs mere om områdets historie under disse to faner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.