Begivenheder

Nogle begivenheder er enestående, andre årligt tilbagevendene. I Landet mellem fjordene er der hvert år fejringer af de traditioner, der hører til kirkeåret, så som Fastelavn og ikke mindst Skt. Hans, der samler mange folk omkring spisning og bål både i Køng, Lundby og Bårse. Flere bylaug, kirker og borgerforeninger har også andre årsfester, ikke mindst om sommeren, f.eks. har Bårse- og Beldringe kirker en sommerfest hvert år i august.

Køng Familiemarked med Køng Museum som centrum byder i maj på veteranbiltræf, husflidsprodukter, små boder med diverse og forskellige hyggelige tiltag for både børn og voksne. I maj har der de sidste år også været Lundby Børne- og Kulturfestival på og omkring Svend Gøngeskolen i samarbejde med foreninger, og i august afholdes Gøngemarked. I 2007 blev Foreningen Svend Gønge dannet, fordi Gøngehøvdingen Svend Poulsen i 2010 ville have haft 400 års fødselsdag. Formålet var også, at aktiviteterne skulle fortsætte efter jubilæumsåret. Gøngemarkedet er nu en årlig begivenhed, som bringer foreninger i byen sammen, og har op mod 5-6.000 besøgende. Planlægningen af næste års Gøngemarked tager lang tid og involverer mange frivillige, bl.a. en sygruppe, der laver kostumerne og renæssancedansere i Medborgerhuset. Se også http://svend-goenge.dk/G%C3%B8ngemarked/index.html. Derudover er der løbende forskellige begivenheder og aktiviteter, som man kan holde sig orienteret om i aktivitetskalenderen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.