Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret

Høsten for nærværende.

Lørdag d. 3. september er der loppemarked i Køng Gårdbutik fra 10-16. På Beldringe Gods mødes Jydsk Avlsforening fra 13.30-16 og Køng Museum slår dørene op for deres nye udstilling “Nærvær” med væveren Anne Marie Egemose. Søndag er der høstgudstjeneste i Køng Kirke fra kl. 10.30, og der vil efterfølgende være (gratis) frokost. Velkommen til første efterårsweekend!

Idrætsforeningernes sæsonopstart.

Så er der gang i idrætsforeningerne, nogle hold er kun lige ved at gå igang. Se under fanen “Foreninger” her på siden og find den idrætsforening, der passer dig. Kontaktoplysninger og tidspunkter er netop opdateret! Både fodbold, jhåndbold, badminton, gymnastik, fitness og zumba. Kig selv og kontakt de dygtige frivillige. Flere steder er der gratis prøvetimer!

Støt en hjertestarter i Køng

Køng Borgerforening samler ind til en hjertestarter i Køng, der skal sættes op ved Min Købmand (Spar). Det er en god placering i forhold til fodboldbaner, forsamlingshus og nem adgang. Der er samlet 4500 ind fra private sponsorater, Menighedsrådet, Husflidskolen, Idrætsforeningen og Borgerforeningen giver 1000 kr. hver, men der mangler stadig 6000 kr. Henvendelse til formand Jens Larsen på tlf. 23309461 eller kasserer Frantz Hansen på tlf. 22740775, hvis man vil bidrage til det gode formål.

Vandretur i mosen, fest i Bårse kirke og fakkeltog.

Sidste sommerweekend er fuld af gode tilbud. Lørdag d. 27. viser arkæolog Axel Johansson Køng og Sværdborg mose frem på en lang vandretur i den skønne natur. Mødested er p-pladsen på Lundbyvej v. Gadeskovvej, og arrangementet er fra 10-ca.13.30. Søndag er der sommerfest i Bårse Kirke fra 14-19. Der indledes med gudstjeneste, hvorefter der vil blive serveret kaffe, inden dygtige Annette Heick giver koncert. Efter koncerten spises der grillmad sammen. Tilmelding hos Inge Josephsen på 55990291, og pris pr. person er 150 kr. Søndag aften er der fakkeltog på Svinø Strand sammen med andre steder i kommunen, hvor man markere afslutningen på Vordingborg kommunes vanduge. Man mødes ved toiletbygningen på Svinø strand kl.. 20, og man er velkommen til at medbringe en kage eller kaffe til deling. Når mørket falder på vil faklerne sige et smukt farvel til sommeren.  

Weekenden står på Gøngemarked i Lundby

Gøngemarkedet er et overflødighedshorn af oplevelser.

Der er mennesker i 1600-tals dragter som på Svend Gønges tid, og grupperne Lurifas *) og Meonia Musica**) spiller levende musik ”under hele markedet”, den sidste gruppe også til renaissancedans. Endvidere vil Søren Korshøj synge og spille under markedet. Vi har lotteri med Gøngedalere, og der er et spændende og anderledes legeland for børnene – og anden underholdning for folk i alle aldre

Vi ses til Gøngemarkedet. Lørdag og søndag fra 10 – 17 

Kalenderen

En levende kalender

Vi vil meget gerne have kalenderen fyldt med indhold. Så er du medlem i en forening og eller klub, vil vi meget gerne høre om jeres aktiviteter.
Vi henvender os til området Svinø, Køng, Lundby, Udby, Sværdborg, Bårse, Beldringe. Faste aktiviteter, nye tiltag og møder.Vi skal bruge dato, adresse og hvad mødet/begivenheden handler om.

Send os jeres aktiviteter på mail til: dyrlev@gmail.com

Hverdag og fest!

Så er det hverdag igen for de fleste, men vi er så heldige, at der alligevel også er plads til fest. Denne weekend (d. 20. og 21. august) afholdes det årligt tilbagevendende Gøngemarked i Lundbyparken. Fra 10-17 begge dage vil parken være forvandlet til en 1600-tals festivalplads med boder, musikanter, dans og ringridning mv. Der vil være en duft af røg, smukke dragter og en masse anden lirumlarum for alle sanser og leg for børn. Indgang til markedet er gratis, men det koster 20 kr. at parkere.

Højsommer!

Så er varmen for alvor over os, og høsten er gået ind. Forhåbentlig holder det gode vejr til på fredag d. 29. juli kl. 18, hvor der er havefest i Spindeskolens have i Køng. For en hundredlap hos Købmanden i Køng kan der købes billetter, der giver adgang til både platte og musik med Johnny Hansen. Drikkevarer kan købes i haven.  

Oplev sommerlandet.

Den danske sommer er her med alle sine luner, men glem ikke at tage ud på Avnø og oplev de fire elementer præsenteret ved temadage. Den første er allerede tirsdag d. 5/7, der er Ildens dag, torsdag d. 7/7 er vandets dag, tirsdag d. 2/8 er luftens dag og torsdag d. 4/8 er jordens dag. Husk også at bruge områdets andre seværdigheder, som har åbent hen over sommeren, se indlægget lige nedenunder dette for yderligere informationer. God sommer!

Sommerferie!!!

I dag får børnene endelig sommerferie! Noget af ferien skal givetvis bruges her i området, så hvorfor ikke tage på udflugt i nærmiljøet? Hent inspiration til skønne naturture her på hjemmesiden i vores områdebeskrivelse, besøg Svinø Strand eller nyd køligheden i Faksinge skov og kombiner det evt. med en dukkert i Bosei Svømmehal (se http://www.bosei.dk/om-bosei/abningstider-for-svommehallen/ Måske gælder der særlige tider her i sommer?). Læg et besøg omkring Naturcenter Avnø, hvor der f.eks. er arrangementer d. 5. og d. 7., mere om det senere. Besøg også udstillingen Hør-anno 2016 på Køng museum, der holder åbent lørdage og søndage fra 12-16 eller Grundvigs Mindestue, der har åbent torsdage og søndage fra 13-15.30 her i juli. I den kommende weekend (d. 25. og 26. juni) er der en af to arbejdslørdage i Medborgerhuset i Lundby (den anden er d. 16/7). Det foregår fra 10-?, og man må meget gerne tilmelde sig, så der kan bestilles frokost (jyttehammer@gmail.com ). På søndag er får Aggerhus Venneforening besøg af Præstø Harmonika fra 12-14.  På trods af ferien vil vi forsøge at holde jer opdateret med, hvad der sker her i området. God weekend.